REGNSKABSASSISTENT MED FLAIR FOR FAKTURERING

#REF 2019-271

Er du serviceminded, kvalitets- og ansvarsbevidst og har du erfaring indenfor regnskab og fakturering? Så er du muligvis vores kommende kollega.

Som regnskabsassistent i Bunker Holding vil du blive tilknyttet vores Shared Service Center, som varetager en bred vifte af opgaver inden for regnskab og økonomi. Afdelingen er primært ansvarlig for at få de daglige opgaver løst, samt få dagen til at glide smidigt i en, til tider, travl hverdag.

Vi tilbyder et spændende og attraktivt job i en virksomhed i kraftig udvikling, hvor du, som del af et team, skal planlægge din arbejdsdag, hvor der lægges stor vægt på det kollegiale sammenhold, den gode hverdag og på at hjælpe hinanden ved ferie og travle perioder. Du kommer til at få en hektisk hverdag med forskelligartede opgaver lige fra faste rutineopgaver til ad hoc-opgaver.

Dine opgaver vil primært omfatte

  • Fakturering, bogholderi og diverse indkøb
  • Telefonbetjening samt behandling af interne forespørgsler fra vores salgsafdeling
  • Kontakt til eksterne kunder og leverandører
  • Styring af bilag og opfølgning på sager
  • Diverse ad hoc-opgaver

Dine opgaver er alsidige, og du skal kunne se dig selv i et velfungerende team, hvor tonen er frisk og uhøjtidelig. Du skal trives med at arbejde selvstændigt med nogle opgaver, mens andre løses i samarbejde med kollegaerne. For at få succes i stillingen skal du arbejde struktureret og grundigt med tingene, samt kunne have mange bolde i luften samtidigt.

Du er struktureret, serviceminded og har en positiv tilgang
Vi forestiller os, at du er bogholder, regnskabsassistent eller lignende og har erfaring med fakturering og bogholderiopgaver. Du er godt bekendt med Microsoft Office og har gode dansk- og engelskkundskaber mundtligt såvel som skriftligt. Har du erfaring med Navision Microsoft Dynamics er det en fordel, men er ikke afgørende. Derudover arbejder du selvstændig, struktureret og er engageret i dit arbejde. Du er tilmed ansvarsbevidst, udpræget ordensmenneske og teamplayer. Endelig er du fleksibel, imødekommende og er i stand til at håndtere mangeartede opgaver på samme tid.

Bliv en del af et stærkt administrativt og serviceminded team
Vi tilbyder en attraktiv stilling i et foranderligt miljø med en international kontaktflade, hvor du får verden som din arbejdsplads. Her bliver du integreret i en dynamisk og ambitiøs global organisation, der lægger vægt på høj kvalitet i alle sammenhænge. Vi investerer i udvikling af vores medarbejdere, tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning og gode arbejdsforhold i en organisation i positiv udvikling. Du kommer til at indgå i et faktureringsteam med fire andre kolleger. Teamet er en del af en afdeling bestående af i alt 19 personer på virksomhedens hovedkontor. Vores Shared Service Center supporterer forskellige selskaber under Bunker Holding Group med opgaver af regnskabsmæssig karakter. Du refererer til vores Manager for Shared Service Center.

Er du interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Send din ansøgning og CV snarest muligt via nedenstående formular. For yderligere information kan du kontakte din kommende leder og Manager for Shared Service Center, Jes Knudsen på tlf.: +45 88 38 21 17.

Vi indkalder kandidater løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Bunker Holding er moderselskab for en gruppe af virksomheder, som er specialiseret inden for køb, salg og levering af olie og smøreolie til skibe samt Risk Management og andre forbundne services. Bunker Holding er en sund og solid dansk virksomhed, som er rig på traditioner, men samtidig en progressiv global virksomhed. I dag er Bunker Holding en international organisation, som er repræsenteret i 31 lande verden over. Bunker Holding har hovedkontor i Middelfart og omsætter årligt for et stort milliardbeløb i USD.

Apply for this job
1
PERSONAL INFO
2
EDUCATION
3
ATTACHMENTS
PDF file up to 2Mb.
PDF file up to 2Mb.

The introduction of the accountability principle under the GDPR means that not only do organisations have to comply with the GDPR but they also have to be able to demonstrate compliance. For more information please read more on Terms & Conditions.

For a better experience
PLEASE TURN YOUR MOBILE IN A VERTICAL POSITION