STUDENTERMEDHJÆLPER, GRM LEGAL
Vil du være en del af en ambitiøs og dynamisk afdeling, hvor du får mulighed for at investere dit juridiske talent i et job fuld af muligheder for at udvikle sig? Så har Global Risk Management det helt rette job til dig.
“Som studentermedhjælper i GRM Legal har jeg, i samarbejde med et imødekommende, inkluderende og ambitiøst team, haft mulighed for at kombinere min akademiske viden med arbejde i praksis. Jeg er blevet involveret i en lang række af spændende projekter, som har bidraget til en stejl læringskurve og et stort ansvar. Jeg har udviklet mig selv professionelt, men også personligt.” siger Casper Nielsen, vores nuværende studentermedhjælper, om sin ansættelse.
En etableret virksomhed i udvikling
Med hovedkontor i Middelfart, samt kontorer i Danmark og Singapore er Global Risk Management en international virksomhed med engagerede medarbejdere, der har bred ekspertise indenfor afdækning af risici i energimarkedet og adskillige.
GRM har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive fondsmæglerselskab. En række krav knytter sig til det at være en del af den finansielle sektor. Understøttelser af ajourføring og udarbejdelse af politikker er procedurer er blandt andet derfor vigtige og prioriterede opgaver i vores team.
Du vil komme til at sidde på vores nyrenoverede hovedkontor med moderne faciliteter i Middelfarts smukke omgivelser.
Om stillingen
Som Studentermedhjælper vil du blive en integreret del af vores Legal team, hvor vi sidder 4 medarbejdere, og rapportere til Head of Legal, Rasmus Balslev Pedersen. Stillingen er deltid, cirka 10-15 timer om ugen med fleksibilitet, så du kan balancere arbejde med studie. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med teamet, samt relevante stakeholders i vores globale organisation.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andre indebære:
- Vedligeholdelse af politikker og procedurer
- Kundehåndtering
- Onboarding og baggrunds check
- Gennemgang af aftaler og dokumentation
- Behandling af dokumenter helt frem til signaturprocessen
- Løbende AML/KYC-kontrol
- Undersøge lovkrav til aktiviteter i udlandet
- Strukturere og vedligeholde den juridiske database
- Samarbejde med stakeholders for at forstå og understøtte deres behov
- Andre ad hoc opgaver
En studentermedhjælper med villighed til at lære
Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor jura – eller eventuelt indenfor finans – og har et ønske om at underbygge din akademiske viden med praktisk erfaring. Derudover, forestiller vi os at du:
- Har en udpræget sans for detaljen og formår at skabe overblik over komplicerede problemer
- Er god til at samarbejde, samt at strukturere dit arbejde
- Har stærke kommunikative evner og er god til at forelægge komplekse emner effektivt
- Er nysgerrig på at arbejde med flere forskellige opgaver indenfor risk management og juridiske krav
- Har bred erfaring indenfor Microsoft Office, særligt Word og Sharepoint
Interesseret? Ansøg nu og bliv en del af et ambitiøst og inkluderende team
Er du interesseret og kan du se dig selv som en essentiel del af vores team, så ser vi frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Head of Legal, Rasmus Balslev Pedersen på telefon +45 88 38 22 91. Vi holder samtaler løbende, så vi håber på at høre fra dig snarest.
Global Risk Management er blandt de førende leverandører af hedging-løsninger til risikostyring af energipriser. Ved at kombinere dybdegående viden om energimarkedet, finansiering og transport, hjælper vi vores kunder med at beskytte deres margin mod de risici, de notorisk volatile energipriser udgør. En stor del af vores kunder findes i shipping-industrien, men et bredt udvalg af luftselskaber, olieleverandører og industrikunder gør også brug af Global Risk Managements ekspertise.
Global Risk Management er en del af det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø & genbrug – og er repræsenteret i 40 lande med flere end 4.000 ansatte.