FINANCIAL CONTROLLER MED ESG-FOKUS
Er du interesseret i den grønne omstilling og har du ønske om at få indblik i ESG-initiativer i en international organisation? Har du derudover også erfaring fra en finans/regnskabsafdeling? Så er det måske dig vi kan byde velkommen til vores team i Group Finance i Bunker Holding A/S.
Bunker Holding Group har igennem længere tid fokuseret på den grønne omstilling og iværksat mange tiltag indenfor ESG (Environmental, Social and Governance). Vi er nu på udkig efter en Financial Controller, hvor hovedvægten af opgaver vil supportere denne omstilling.
Med reference til vores Chief Financial controller vil du indgå i vores Financial Controlling team, som sammen med andre teams udgør Group Finance. Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor, beliggende i Middelfart. Som Controller vil du opleve en spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed omgivet af positive og dedikerede kollegaer, der ser frem til at byde en ny kollega velkommen.
Jobbet
Som vores nye Controller vil du få et betydeligt fokus på ESG, men der vil også være opgaver indenfor financial controlling. Dette kan dog variere fra måned til måned afhængig af opgaveomfang.
Arbejdsopgaver indenfor ESG vil bestå af følgende:
- Implementering af nyt ESG-model i koncernens konsolideringssystem
- Ansvarlig for indsamling, analyse og controlling af ESG-data på tværs af hele koncernen
- Bidragsyder til ESG rapporter samt resuméer til intern og ekstern kommunikation
- Vedligeholdelse af regnskabspraksis og -manualer indenfor ESG.
- Arbejde med analyse og implementering af de nye CSRD-standarder.
- Strømline og udvikle indsamling af data til brug for ESG-rapportering – og over tid efter en effektiv CSRD rapporterings proces
- Dialog med koncernens ESG-konsulenter samt revisorer i forbindelse med revision af ESG-data
- Ad hoc opgaver i samarbejde med vores Head of ESG
Derudover vil du tage del i andre opgaver i Group Finance, herunder månedsrapportering, budgettering, data-konsolidering, årsregnskab og controlling.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. HD-R, eller cand. merc. aud., samt flere års erfaring fra en finans/regnskabsafdeling. Du har en regnskabsfaglig god forståelse, et analytisk mindset og er engageret i dit fag. Du er passioneret omkring ESG/sustainability og har en grundlæggende interesse for den grønne omstilling og kan se dig selv arbejde med ESG-initiativer. Derudover er du detaljeorienteret, struktureret og selvstændig og arbejder i respekt for deadlines, mens du sætter pris på et dynamisk og positivt arbejdsmiljø. Vi forventer vi at du både taler og skriver dansk og engelsk flydende.
Lyder det som noget for dig?
Er du interesseret i jobbet, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Har du nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at tage kontakt til Chief Financial controller, Dennis Kousted på +45 8838 0085.
Bunker Holding er den største virksomhed i det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC) og er verdensførende inden for bunkerhandel. Siden 1981 har Bunker Holding specialiseret sig i at indkøbe, sælge og forsyne bunker- og smøringsolie til skibssegmentet. Bunker trading, risk management og fysiske operationer (Bunker One) er de tre vigtigste forretningsområder. Bunker Holding har en global tilstedeværelse med 66 kontorer i 34 lande og flere end 1.500 ansatte specialister.